Sådan rangordnes en schweizerpulje
I en på forhånd lodtrukket schweizerpulje spiller holdene ikke mod alle de andre. I en pulje med seks hold over fire runder møder hvert hold ikke ét af de fem andre; i en pulje med ti hold over fire runder møder hvert hold ikke fem. To hold kan slutte på samme antal point efter meget forskellige dage, så puljen har brug for et par regler, som en gruppe, hvor alle spiller mod alle, ikke har.
Denne side gennemgår den rækkefølge, FairGame bruger, trin for trin, med et eksempel fra en rigtig ungdomsturnering. Kun holdnavnene er ændret.
Det gælder for på forhånd lodtrukne schweizerpuljer. En adaptiv pulje, der trækkes runde for runde ud fra resultaterne, følger de samme trin, men bruger hvert holds styrkevurdering i stedet for modstandernes point — se adaptive puljer.
Rækkefølgen
I fodbold sammenlignes hold på disse trin, fra toppen. Det første trin, der adskiller to hold, afgør placeringen, og trinene nedenunder undersøges ikke.
- Point — 3 for en sejr, 1 for uafgjort, 0 for et nederlag.
- Målforskel — scorede mål minus indkasserede mål.
- Scorede mål.
- Sejre.
- Indbyrdes opgør — resultatet af kampen mellem de to hold, hvis præcis to hold står lige, og de har spillet mod hinanden.
- Modstandernes point — pointene for hvert hold, de har spillet mod, lagt sammen.
- Modstandernes målforskel — målforskellen for hvert hold, de har spillet mod, lagt sammen.
Hvis holdene står lige på alle syv trin, deler de placeringen.
Dette følger UEFA's ligafase, det schweizerformat som Champions League bruger, og bevarer KSÍ- og Rey Cup-rækkefølgen for de første trin i en fodboldgruppe. Det adskiller sig fra en gruppe på tre måder, der skyldes, at alle ikke spiller mod alle:
- Sejre kommer før indbyrdes opgør.
- Indbyrdes opgør tæller kun mellem to hold, der har mødt hinanden. Hvis de aldrig har spillet mod hinanden, springes trinnet over.
- Der er ingen minitabel. I en gruppe adskilles tre eller flere hold, der står lige på alt, ved hjælp af en tabel med kun kampene mellem dem. I en schweizerpulje har disse hold ikke nødvendigvis alle mødt hinanden, så en sådan tabel ville ikke være retfærdig. Styrken af hvert holds kampprogram træder i stedet i kraft: modstandernes point og derefter modstandernes målforskel.
Din turnerings egen rækkefølge gælder. Hvis du valgte en anden rækkefølge under Indstillinger → Kampprogram og format → Afgørelse ved pointlighed — for eksempel Indbyrdes opgør først — følger en schweizerpulje også den, uden minitabel og med modstandernes point og modstandernes målforskel til sidst. Hvis din rækkefølge allerede har modstandernes point med, tæller de dér, hvor du har placeret dem, og modstandernes målforskel kommer stadig til sidst. Andre sportsgrene bruger deres egne trin efterfulgt af de samme to, som er beskrevet på stillinger og afgørelse ved pointlighed.
Under hver schweizertabel viser den offentlige side den rækkefølge, den brugte.
Hvad modstandernes point er
Tag hvert hold, dit hold har spillet mod, se hvor mange point hvert af dem har lige nu, og læg dem sammen. Et hold, du har spillet mod to gange, tæller to gange. En runde, hvor dit hold ikke havde en kamp (en frirunde), giver ingen point.
Tanken er, at ni point mod de stærkeste hold i puljen er et bedre resultat end ni point mod de svageste. Modstandernes point belønner det sværere kampprogram — men kun mellem hold, der står lige på alt det, kampene selv kan vise.
På den offentlige side og i administrationstabellerne står tallet i kolonnen MP (for styrken af kampprogrammet). I FairGame-appen vises det under hvert holds navn som Modstandernes point. Skakspillere kender den samme idé som Buchholz-scoren.
Fordi tallet bruger hver modstanders point lige nu, ændrer det sig, indtil puljen er færdig, og en rettelse af et resultat et hvilket som helst sted i puljen ændrer det. Det kan kun ændre rækkefølgen for hold, der står lige på point, målforskel og scorede mål.
Eksempel: en pulje med seks hold
Seks hold, fire runder hver. Wolves 1 og Wolves 2 er fra samme klub, og lodtrækningen holder klubkammeraterne adskilt, så de aldrig mødte hinanden.
| Kamp | Resultat |
|---|---|
| Wolves 2 – Foxes | 1–4 |
| Wolves 1 – Ravens | 1–3 |
| Bears – Owls | 0–4 |
| Wolves 1 – Bears | 0–3 |
| Bears – Foxes | 2–3 |
| Ravens – Wolves 2 | 3–1 |
| Ravens – Foxes | 0–1 |
| Bears – Wolves 2 | 7–0 |
| Owls – Wolves 1 | 0–1 |
| Owls – Ravens | 1–2 |
| Owls – Wolves 2 | 8–1 |
| Foxes – Wolves 1 | 0–2 |
Den endelige tabel:
| # | Hold | Vundet–uafgjort–tabt | Mål | Målforskel | Point | Modstandernes point |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 1 | Ravens | 3–0–1 | 8–4 | +4 | 9 | 21 |
| 2 | Foxes | 3–0–1 | 8–5 | +3 | 9 | 21 |
| 3 | Owls | 2–0–2 | 13–4 | +9 | 6 | 21 |
| 4 | Bears | 2–0–2 | 12–7 | +5 | 6 | 21 |
| 5 | Wolves 1 | 2–0–2 | 4–6 | −2 | 6 | 30 |
| 6 | Wolves 2 | 0–0–4 | 3–22 | −19 | 0 | 30 |
Førstepladsen: målforskel, ikke kampen mellem dem
Ravens og Foxes har begge 9 point. Målforskellen afgør det: Ravens +4, Foxes +3, så Ravens vinder puljen med ét mål.
Foxes slog Ravens 1–0, da de mødtes, men indbyrdes opgør kommer efter målforskel og scorede mål, præcis som i enhver fodboldgruppe efter KSÍ's regler. Det ville kun have afgjort placeringen, hvis de to også stod lige på begge dele. Hvis din turnerings regler sætter indbyrdes opgør først, skal du vælge Indbyrdes opgør først under Indstillinger → Kampprogram og format → Afgørelse ved pointlighed, og så ville Foxes ligge først.
Det er det resultat, trænere oftest spørger til, så det er værd at forklare, før turneringen begynder.
Tredje til femtepladsen: målforskel igen
Owls, Bears og Wolves 1 har alle 6 point. Målforskellen placerer dem i rækkefølge: Owls +9, Bears +5, Wolves 1 −2. Man når aldrig frem til modstandernes point.
Hvornår modstandernes point afgør det
Kun når holdene står lige på point, målforskel, scorede mål og sejre, og indbyrdes opgør ikke kan adskille dem — fordi de aldrig mødte hinanden, eller fordi mere end to hold står lige.
Lad os sige, at to hold i en pulje begge slutter på 6 point med en målforskel på +2, 7 scorede mål og to sejre, og at de aldrig spillede mod hinanden. De hold, det første hold spillede mod, har tilsammen 21 point; det andet holds modstandere har 15. Det første hold placeres øverst: Det opnåede samme resultat mod et sværere kampprogram.
Hvis deres modstanderes point også er ens, afgør modstandernes målforskel det på samme måde.
Hvorfor modstandernes point kommer efter kamptrinene
I en stor pulje, hvor hvert hold ikke møder størstedelen af feltet, siger modstandernes point meget om, hvor svær en dag holdet havde. I en lille pulje siger de meget lidt. Når hvert hold ikke møder præcis én modstander — seks hold over fire runder, otte over seks — er der en genvej:
modstandernes point = alle point i puljen − dine egne point − pointene for det hold, du ikke spillede mod
I eksemplet indeholder puljen i alt 36 point (9 + 9 + 6 + 6 + 6 + 0):
- Wolves 1: 36 − 6 − 0 (mødte ikke Wolves 2) = 30
- Owls: 36 − 6 − 9 (mødte ikke Foxes) = 21
- Bears: 36 − 6 − 9 (mødte ikke Ravens) = 21
Så mellem to hold med samme antal point måler modstandernes point kun hvilket hold de hver især ikke mødte — og det afgøres af lodtrækningen, ikke af holdene. Wolves 1 fik 30, fordi lodtrækningen holdt dem væk fra klubkammeraterne Wolves 2, som tabte alle kampe. Hvis man havde rangeret efter modstandernes point før målforskel, ville Wolves 1 være blevet nummer tre, foran to hold med langt bedre resultater på banen.
Derfor afgør modstandernes point kun det, kampene ikke kan afgøre.
Sæt modstandernes point først
Nogle turneringer rangerer en schweizerpulje som i skak: Af to hold med samme antal point kommer det hold foran, der mødte de stærkeste modstandere. Vælg Modstandernes point først under Indstillinger → Kampprogram og format → Afgørelse ved pointlighed, så bliver rækkefølgen point → modstandernes point → målforskel → scorede mål → sejre → indbyrdes opgør → modstandernes målforskel. Eller sæt flueben ved Modstandernes point under Egen rækkefølge, og flyt kriteriet derhen, hvor jeres regler placerer det.
Det passer til en stor pulje, hvor hvert hold ikke møder størstedelen af feltet. I en lille pulje måler modstandernes point mest, hvilket hold lodtrækningen holdt hvert hold væk fra, som eksemplet ovenfor viser.
Kun schweizerpuljer tæller modstandernes point; en gruppe, hvor alle spiller mod alle, springer dem over. I en adaptiv pulje erstattes de af styrkevurderingen.
Lige på alt
Hold, der står lige på hvert trin, deler placeringen. To hold, der står lige på andenpladsen, vises begge som nummer 2, og det næste hold er nummer 4. Hverken alfabetet eller den rækkefølge, du indtastede holdene i, afgør det.
Hvis den delte placering er førstepladsen, har puljen to vindere: Oversigten viser, at titlen deles.
Når puljen er færdig
Indtil alle kampe i puljen har fået et resultat, står der Aktuel stilling under tabellen. Når det sidste resultat er registreret, står der Endelig stilling. En adaptiv pulje er også færdig, når den sidste planlagte runde er spillet.
For en kategori, der spilles som én schweizerpulje uden efterfølgende knockout, er den færdige tabel resultatet:
- Mesteren vises i Oversigt på den offentlige side og i kontrolrummet.
- Hvert holds endelige placering vises på kategoriens side.
Hvis du retter et resultat bagefter, opdateres tabellen, placeringerne og mesteren.
Adaptive puljer
En adaptiv pulje rangeres på samme måde, med point først. I stedet for modstandernes point bruger den hvert holds styrkevurdering, som vises i kolonnen Styrke. I hver runde sættes hold med samme styrke sammen, så to hold med samme antal point kan have mødt meget forskellige modstandere, og vurderingen vægter hvert resultat efter modstanderens styrke. Den placerer aldrig et hold over et hold med flere point.
Tip til turneringsarrangører
- Fortæl trænerne rækkefølgen før den første kamp. Link dem til denne side; noten under hver schweizertabel på den offentlige side viser også rækkefølgen. Spørgsmålet "vi slog dem, hvorfor ligger vi under dem?" er langt lettere at besvare før turneringen end under den.
- Vælg den rækkefølge, jeres regler siger. Hvis jeres turnering afgør pointlighed med indbyrdes opgør først eller med modstandernes point først som i skak, skal du indstille det under Indstillinger → Kampprogram og format → Afgørelse ved pointlighed; schweizerpuljer følger det.
- Tjek følgevirkningerne af en rettelse. Når du har rettet et resultat, skal du se på hele puljens tabel, ikke kun de to hold, der spillede.
- Overvej ikke at offentliggøre en tabel for de yngste aldersgrupper. Mange ungdomsturneringer spiller schweizerpuljer, så alle hold får jævnbyrdige kampe, ikke for at kåre en vinder. Du kan offentliggøre kampprogram og resultater uden en tabel.
- Hold storsejre ude af målforskellen. Målforskel belønner også en let lodtrækning: En 7–0-sejr mod det svageste hold tæller fuldt ud. Hvis jeres regler siger, at mål ud over en margin ikke tæller, kan du medregne den offentliggjorte marginbegrænsning i stillingen.