Tre turneringer blev afviklet i FairGame i weekenden, og tilsammen sendte de 217 hold på banen. Fylkirs Bikarmót for 6. flokkur og Fjölnirs árgangamót (en turnering, hvor tidligere spillere stiller hold efter årgang) blev begge spillet lørdag, og Fylkirs Bikarmót for 7. flokkur spilles søndag.

Hver af dem kører på sit eget turneringsformat: puljer, hvor alle møder alle, hos Fylkir lørdag, puljer efterfulgt af slutspil hos Fjölnir og en Swiss-pulje for Fylkirs yngste spillere søndag. Alle tre styres fra den samme administratorapp, og forældre og trænere følger med i FairGame-appen på telefonen. Sådan så weekenden ud fra arrangørernes side af bordet.

Vores seneste indlæg udkom for ni dage siden, den 17. september, og det sluttede med at sige, at den ombyggede iOS-app endnu ikke kunne installeres. Det kan den nu, på iPhone og iPad, og den nye Android-app udkom samme dag.

Resten af indlægget handler om et turneringsformat, FairGame ikke havde før, Swiss-puljen, som du kan trække på forhånd eller runde for runde, efterhånden som resultaterne kommer ind; en kampklokke, som hele hallen spiller efter; og en indstilling, der forhindrer, at et 12–0 bliver offentliggjort som 12–0. En god del af arbejdet ind imellem er usynligt, primært udgivelsesværktøjer til apps, fejlrapportering og at få administratorappen til at holde til 512 hold, og det har vi udeladt.

Vores seneste indlæg udkom for to uger siden, den 4. september. Det meste af det, der er blevet lanceret siden, ligger i to ting, som du ikke kan se: en indbygget iOS-app, som vi bygger om fra bunden og endnu ikke har givet nogen adgang til, og en større gennemgang af fejlrapporteringen, så vi hører om fejl, før du fortæller os om dem.

Det, der ændrede sig for arrangørerne, kom hovedsageligt ét sted fra. En klub afviklede en rigtig turnering på FairGame, skrev alt ned, der stod i vejen for dem, og sendte os listen. Det viste sig at være den mest nyttige fjortendagesperiode, vi har haft længe, fordi intet af det var opfundet af os.

Vores seneste indlæg her var for tre uger siden, den August 13th. Tre uger er ikke lang tid, men FairGame ser anderledes ud nu: Turneringassistenten, som vi stille og roligt har bygget, er klar til brug, og en håndfuld andre ændringer er kommet med.

Det meste af det, der er ændret bag kulisserne, er rettelser og finpudsning, du aldrig ville lægge mærke til. Dette indlæg handler om det, der ændrer, hvad du faktisk kan gøre: en assistent, der handler på dine vegne i turneringen, når du beder den om det, et slutspilsskema, der er bygget om fra bunden, dommere, der dækker for hinanden uden at du tildeler en eneste vagt, og en tilmeldingsmodel, der endelig skelner mellem, hvem der tilmelder sig, og hvem der betaler.

Indtast dine hold, og få et komplet kampprogram med det samme: et puljespil, hvor alle hold møder hinanden, eller et seedet slutspilsskema, der er klar til finaledagen. Det hele kører direkte på siden – gratis, uden oprettelse og uden noget, der skal installeres.

Under generatoren finder du en kort forklaring på, hvordan kampene bliver sat op, så du kan begrunde lodtrækningen, hvis en træner stiller spørgsmål ved den.

Sådan laver du et kampprogram til puljespil i Excel: Skriv holdene i én kolonne, fasthold det første hold, og flyt de øvrige ét trin for hver runde. Det er cirkelmetoden, som sikrer, at alle hold møder hinanden præcis én gang på n − 1 runder.

Nedenfor får du den manuelle opstilling, formlen der roterer holdene for dig, og grænsen for, hvornår et regneark ikke længere er det rette værktøj.

Når du planlægger en turnering på flere spillesteder, skal du først sikre dig, at dagen overhovedet hænger sammen – sammenhold de tilgængelige baneminutter med de nødvendige kampminutter. Placér derefter kampene, så intet hold er sat til at spille to steder på én gang, og så ingen hold skal krydse byen mellem to kampe i træk.

Det svære er ikke kampprogrammet. Det er transporten, pauserne og det faktum, at alle begrænsninger påvirker hinanden.

Vælg puljespil (alle mod alle), når feltet er lille, og retfærdighed er vigtigst, slutspil, når feltet er stort, og tiden er knap, og et schweizersystem, når du har mange hold, men stadig vil give alle det samme antal kampe.

Her sammenligner vi de tre formater på det, der faktisk afgør valget: kampe pr. hold, samlet tidsforbrug og hvor meget administration de kræver af dig på dagen.

En slutspilsgenerator seeder holdene ved først at rangere dem og derefter placere dem, så de stærkeste hold ikke kan møde hinanden før den senest mulige runde – seed 1 møder seed 16, seed 2 møder seed 15 og så videre.

Den rigtige placering er det, der skiller et fair slutspilsskema fra et, der kun ved et tilfælde skaber en fantastisk finale.

Slutrunder er de dele af en turnering, hvor taberen af hver kamp ryger ud, og vinderen går videre. Feltet halveres i hver runde, så 16 hold bliver til 8, derefter 4, så 2 og til sidst én vinder.

De kaldes også elimineringsrunder eller slutspilsskemaet, og det er typisk sådan, de fleste forestiller sig afslutningen på en turnering.