Planlæg en turnering på flere spillesteder

Start med kapaciteten, ikke kampprogrammet

Den mest almindelige fejl er at opdage torsdag, at dagen aldrig kunne hænge sammen. Regn efter først.

Læg dine baneminutter sammen: gang hver bane med det antal timer, den er åben. Læg derefter kampminutterne sammen: det samlede antal kampe ganget med kampens varighed plus tid til holdskifte. Hvis det andet tal ligger bare i nærheden af det første, er du allerede i problemer – du skal have luft til forsinkelser.

Et eksempel. Tolv baner, der er åbne fra 09:00 til 17:00, giver 12 × 8 × 60 = 5.760 baneminutter. Tre hundrede kampe á 25 minutter plus 5 minutters holdskifte giver 300 × 30 = 9.000 kampminutter. Dagen hænger ikke sammen, og ingen smart placering kan ændre det. Du skal bruge flere baner, længere åbningstid, kortere kampe eller en ekstra dag.

Transporttid mellem spillesteder er en fast begrænsning

På ét spillested behøver tiden mellem et holds kampe kun at dække pause og gang. På to spillesteder skal den også dække transporten — og ved ungdomsturneringer betyder det den faktiske tur med børn, udstyr og en træner, der skal holde styr på alle, ikke køretiden på et kort.

Den sikreste løsning er at undgå problemet: Lad så vidt muligt hver aldersgruppe eller række blive på ét spillested hele dagen. Forældrene ved, hvor de skal være, holdene skal ikke flytte sig, og kampprogrammet bliver meget enklere.

Hvis en række reelt skal fordeles på flere spillesteder, skal du behandle transporten som en begrænsning, kampprogrammet skal tage højde for — ikke som noget, trænerne bare må klare. Tager det 30 minutter at komme mellem spillestederne, kan et hold ikke sættes til at spille på det andet spillested mindre end 30 minutter efter kampen på det første — og den normale pause skal lægges oveni.

Reglerne, der reelt begrænser en dag på flere spillesteder

Når du lægger kampe på flere spillesteder, bliver listen over ting, der skal overholdes, hurtigt lang. Det er især disse begrænsninger, arrangører møder i praksis:

• Pause mellem kampe — et minimumsinterval, så holdene ikke spiller lige efter hinanden
• Transporttid — tiden mellem to spillesteder, hvor et hold skal spille
• Ankomsttidspunkter — hold langvejs fra, som ikke kan begynde før et bestemt klokkeslæt
• Seneste sluttid — de yngste aldersgrupper, der skal være færdige tidligt på eftermiddagen
• Banernes åbningstider — spillesteder, der ikke alle åbner og lukker samtidig
• Begrænsninger for række og bane — aldersrækker med få spillere, der kun kan bruge bestemte baner
• Maksimalt antal kampe pr. hold pr. dag — en grænse, så ingen spiller seks kampe
• Dommerdækning — en dommer på hver bane i hver time, banen er i brug
• Samtidige sidste puljekampe — de sidste kampe i puljen begynder samtidig, så ingen kan spille efter et kendt resultat

Hvorfor det ikke er et regnearksproblem

Hver enkelt regel er nem at tjekke manuelt. Det svære er, at de påvirker hinanden. Hvis du flytter en kamp for at løse et problem med hviletiden, kan et andet hold overskride sit afrejsetidspunkt, så der bliver en ledig bane, som dommerplanen ikke længere dækker.

Det er et problem, hvor mange krav skal opfyldes samtidig, og det er reelt svært — antallet af mulige løsninger vokser langt hurtigere end antallet af kampe. Når du placerer kampe én ad gangen, finder du måske en løsning, der opfylder den regel, du fokuserer på, men samtidig ubemærket bryder to andre.

I praksis er manuelle kampprogrammer på flere spillesteder derfor sjældent åbenlyst forkerte. Du opdager først fejlen kl. 10.40 om lørdagen.

Løs hele dagen på én gang

Alternativet er at fastlægge reglerne på forhånd og lade en løsningsmotor placere alle kampe samtidigt i stedet for at udfylde tiderne én ad gangen. FairGames avancerede kampprogramlægger gør netop det ved at bruge en løsningsmotor, der ser hele dagen som ét samlet problem.

Fordi den løser problemet samlet, kan den besvare et spørgsmål, som et regneark ikke kan: om der overhovedet findes et gyldigt kampprogram. Hvis dine krav reelt ikke kan opfyldes, siger den det og forklarer, hvilket krav der sætter grænsen, inklusive beregningen af kapaciteten. Så kan du tilføje en bane, forlænge åbningstiden, forkorte kampene eller fordele dem på en anden dag, før du lover nogen et kamptidspunkt.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan planlægger du en turnering på flere spillesteder?

Tjek først kapaciteten — samlede baneminutter sammenholdt med samlede kampminutter — og hold derefter hver række på ét spillested, hvor det er muligt. Hvis en række skal fordeles på flere steder, skal transporttiden mellem dem være et fast krav ud over den normale hviletid, så intet hold sættes til at spille på det andet spillested, før det fysisk kan nå frem.

Hvor meget hvile skal hold have mellem kampene?

I ungdomsfodbold er 30 minutter mellem kampe på samme bane et almindeligt minimum, og der skal være mere for ældre aldersgrupper, der spiller længere kampe. På tværs af spillesteder skal du lægge hele transporttiden oveni. Det rigtige antal minutter afhænger af kampenes længde og spillernes alder, men det bør fastsættes som en regel, kampprogrammet skal overholde, ikke overlades til tilfældigheder.

Hvor mange baner skal du bruge til din turnering?

Divider det samlede antal kampminutter med det antal minutter, hver bane er åben. Ved 300 kampe på 30 minutter inklusive holdskifte skal du bruge 9.000 baneminutter. En bane, der er åben i 8 timer, giver 480 minutter, så du skal bruge mindst 19 banedage – og i praksis flere, fordi et kampprogram med 100 % kapacitet ikke giver plads til forsinkelser.

Hvad sker der, hvis kampprogrammet ikke går op?

Du kan gøre fire ting: tilføje baner, forlænge spillestedernes åbningstid, forkorte kampene eller sprede turneringen over flere dage. Et godt planlægningsværktøj fortæller dig på forhånd, hvilken begrænsning der er afgørende, i stedet for at fjerne kampe uden at sige det.

Bør hver aldersgruppe blive på ét spillested?

Ja, hvis det er muligt. Så slipper du helt for transport i kampprogrammet, dagen bliver meget nemmere for forældre og trænere, og det bliver lettere at dække kampene med dommere. Del kun en række mellem flere spillesteder, hvis banekapaciteten reelt ikke giver andre muligheder.